fredag den 21. november 2008

En ny æra er startet.

Som forældre til en søn, der nu går i skole, er en ny æra startet i aften.

Frederik har været til sit første "aften-arrangement" alene. Afleveret kl. 17 hentet kl. 21:30! Han var spændt og havde glædet sig som det lille barn, han jo også stadig er. Aftenen blev en succes, det var en glad, men træt dreng der kom hjem.

Da jeg gik derfra med ham, kunne jeg ikke lade være at tænke, at dette blev den første i en lang række natlige køreture efter ham, og sidenhen også Andrea. Ture som vi er enige om, at vi med glæde vil køre - uanset tid og sted. Vores unger skal aldrig være i tvivl om, at vi til en hver tid vil hente dem - uanset hvor og hvad de har lavet!

Men hvor det dog glæder mig, at der endnu er nogle år til vi skal have brækposer med i bilen... ;-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar