torsdag den 29. september 2011

Digital native

Jeg har før vist billeder af Malthe, der hygger sig med min Mac og iPaden. Derudover kan han godt lide at lege med min telefon, hvor nogle af spillene fra iPad også er, ligesom han nyder at høre musik på den. Han er superbruger og ræser rundt på elektronikken, som have han aldrig lavet andet.

Nu kan han så åbenbart også blogge fra iPhone! I hvert fald er det ham der har uploadet forrige indlæg, som jeg ikke bemærkede, før der var besked om jeres søde kommentarer! Den lille laban ;-)

Malthe bliver 3 år til maj, og mon ikke han til den tid stiller samme krav som den unge dame herunder :-)



'''

onsdag den 28. september 2011

mandag den 26. september 2011

Note

- til mig selv:
Forsøg aldrig at forhindre gammel mand på 100 kilo i at falde! Det eneste man får ud af det, er et par på kassen og en ridse i øjet.



Fåårg hvor gør det ondt, og hvor er det kedeligt at ligge og stirre ind i sine egne øjenlåg...

Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 23. september 2011

Lykken er...

... at se en film med sin gode ven en fredag eftermiddag.





- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 20. september 2011

Stilhed....

Der kommer sgu ikke meget interessant her fra min hånd for tiden, men jeg er fyldt op af dårlig søvn (som ikke skyldes M), et arbejde med 28 søde mens også meget livlige 7årige og så almindelig familiær travlhed med ungerne skole og lektier, fritidsaktiviteter, forældremøder, andre møder og hverdagens øvrige regnvåde trivialiteter.

Med andre ord: Mor hænger lidt i efterårsbremsen.

Jeg har et indlæg på vej om, hvad tid gør for et adopteret barn. Det skulle være skrevet for uger tilbage, men lader altså vente på sig. Hvis du stadig gider kigge ind af og til, så lover jeg det kommer inden længe. Skal bare lige.... ;-)

torsdag den 15. september 2011

X

Så har jeg, sammen med en bunke pensionister, gjort min borgerpligt og sat mit kryds. Nu er der bare tilbage at vente på det forhåbentlige rigtige resultat. Der er indkøbt kage og cola til valgaftenen - måske man også skulle supplere med "Ben & Jerry's" til at fejre sejren med ;-)



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 14. september 2011

På valg

Jeg har så travlt med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på, at jeg ikke har tid til at blogge.
Ved godt hvilken side jeg vælger, men synes sgu det er lidt svært at sætte hoved på. Tror jeg vælger den der ser bedst ud - og så kan du nok regne ud, at det ikke bliver Villy eller Pis - undskyld Pia!

tirsdag den 6. september 2011

Sigrid Riese?

Jesper Juul? Margrethe Bruun Hansen? Anne? Lola Jensen? Mor? Sigmund Freud? Onkel Karsten? Someone? Anyone?

Hjææælæælp! What to do?????

Jeg har ikke hjulpet ham op!

Heller ikke her!

Og heller ikke kringlet armene ud af selen, der er strammet mest muligt! 
Eller lært ham at række tunge!!

Jeg medgiver, at jeg kan have svært ved at stå for ham, når han sætter hovedet på skrå og slår smut med øjnene. MEN der er sgu ingen der skal komme og sige, at jeg ikke tager kampen på ovenstående områder. 

Og ungen?
Han er fløjtende ligeglad! Tror vi har en fest. Skraldgriner og tror han kan charme sig igennem det hele. (Det kan han jo næsten også ;-) )
Man må ikke slå. Og heller ikke råbe alt for højt. Men jeg må indrømme, at jeg indimellem har lyst til at slå en lille knude på spradebassen, når han for 27. gang på en dag skal pilles ned af væggene ;-))