Barndomshjem og fødselsdag!

Idag har jeg sagt farvel til mit barndomshjem.

I 36 år har mine forældre boet i det klassiske 70'er hus - så det var med en vis vemod jeg tog derfra i aften. Mange minder ligger tilbage, men også gemt i mit inderste. Leg i haven, snak ved køkkenbordet og på kanten af badekarret, børnefødselsdage, teenageværeslet, kærester, den første jul med mine egne børn og utallige hyggelige besøg efter jeg flyttede hjemmefra i 1990.

Afskeden med huset faldt sammen med min mors fødselsdag, så det har været en dejlig dag trods alt. Heldigvis er det ganske frivilliget mine forældre forlader huset - det er solgt og de venter nu på, at den nye andelsbolig bliver klar. Indtil da bor de i sommerhuset - og jeg overtager fornøjelsen af at skulle huse hele familien juleaften. :-))

Tillykke med de 58 år mor!

En ny æra er startet.

Som forældre til en søn, der nu går i skole, er en ny æra startet i aften.

Frederik har været til sit første "aften-arrangement" alene. Afleveret kl. 17 hentet kl. 21:30! Han var spændt og havde glædet sig som det lille barn, han jo også stadig er. Aftenen blev en succes, det var en glad, men træt dreng der kom hjem.

Da jeg gik derfra med ham, kunne jeg ikke lade være at tænke, at dette blev den første i en lang række natlige køreture efter ham, og sidenhen også Andrea. Ture som vi er enige om, at vi med glæde vil køre - uanset tid og sted. Vores unger skal aldrig være i tvivl om, at vi til en hver tid vil hente dem - uanset hvor og hvad de har lavet!

Men hvor det dog glæder mig, at der endnu er nogle år til vi skal have brækposer med i bilen... ;-))

Så så man lige mig...

...løbe skrigende rundt i haven i silende regnvejr, med en kost over hovedet!!

Grunden? Den lille amøbe af en hund, der havde sat sig for at torurere et pindsvin.
Dyret - altså Victorhunden - havde efter en times gøen, gøren og laden fået pindsvinet jaget ud midt på græsplænen, hvor det havde rullet sig sammen. Da amøbe-hunden så gav sig til at grave græsplænen op OG skubbe rundt med pindsvinet - fik mor her nok!

Så med gulvskrubben i hånden så man lige mig løbe skrigende rundt i haven for at jage hunden ind. Rundt om buske, på tværs af sandkassen og frem og tilbage over græsset gik det, mens jeg langede ud efter dyret med kosten, hver gang det nærmede sig pindgrisen.

Til grin - nix! For jeg vandt til sidst, da jeg dyngvåd endelig fik overbevist hunden om, at den skulle gå ind! Straffen - et bad til hunden!

Måske ikke den rette opdragelsesmetode, men den morgen gav jeg fanden i pædagogik og hundepsykologi;-))