fredag den 17. februar 2012

Til bekendelse #1

Hej!
Jeg hedder Heidi og jeg har fået en kosmetisk operation!

Nu tænker du måske, det er de nye bryster jeg nævnte forleden, men må desværre (eller rettere heldigvis!) skuffe med, at der ikke går en ny Linse Kessler rundt i Silkeborgs gader.

Botox i hele krydderen, fedtsugning eller en ansigtsløftning kan jeg heller ikke prale med.

Næh...jeg har såmænd bare fået fjernet nogle kolesterolpletter omkring øjnene - noget som man åbenbart lider af i min gren af familien. Desværre er resultatet ikke ret godt. Pletterne er godt nok væk, men nu er der i stedet 4 massive ar, der aldrig forsvinder,  og nye pletter på vej, fordi den slags har det med at komme igen! (Og hvad kan man så lære af det? Være tilfreds eller finde en dygtig plastikkirurg i stedet for øjenlægen, så man i det mindste ikke får ar.)

Ville jeg så lægge mig under kniven igen? Ja! Men ikke for en hver pris. Bliver det nødvendigt får jeg løftet øjnene, så jeg kan se ud og ikke ligner en på 95, når jeg er 45.  Og så er der jo de nye pletter. Bliver de meget store, må jeg overvejet et nyt indgreb, men jeg er sgu i tvivl. Til gengæld kommer du  ikke til at se mig med større bryster eller mindre røv. Ej heller kommer du til at se et helt glat fjæs proppet med alt muligt.

Man er som man er, og det må være godt nok et langt stykke hen ad vejen. Hvad andre gør er deres sag, jeg skal ikke stille mig til dommer, men lidt naturlig patina er nu ikke af vejen.

Hvad synes du? Har du været under kniven?







6 kommentarer:

  1. Hej ven.

    God bedring, om man så må sige. Ar ville jeg egentlig nok have det fint nok med - de er i så rigeligt omfang spredt på mit kadaver efter eksemangreb, acne, hundebid, knive og stemmejern... (man var vel vildbasse som barn).

    Jeg ku' faktisk godt drømme om en fedtsugning. Babser har Vorherre udstyret mig med i rigt mål, så det behøves ikke, men diverse puder på mave og lår måtte godt få plastikbesøg (i en fjern fjern galakse, hvor jeg ikke bruger min lærerløn på unger, skiferie og dims)...- eftersom de sataner stadig var der, dengang jeg for 437832 år siden vejede 58 kg...

    Botox? Ikke tale om, så hellere rynker.
    Silikone ditdatdyt? Nix, ikke på vilkår!
    KH
    Karen

    SvarSlet
  2. Jeg har aldrig været federe end nu, men synes sgu det ville være en falliterklæring for MIG, hvis fedtet skulle suges ud, selv det alt andet lige ville være den nemmeste løsning. Måske man kan få lagt en dræn, der flyttet fedtet fra røv og lår op til brysterne...? ;-) Så kunne Linse godt gå hjem og lægge sig ;-))

    SvarSlet
  3. HAHAHA - det dræn ville jeg fandeme gerne se. Hold da maule, nogle billeder, min hjerne akkumulerer lige nu! HAHAHAHAHA!

    Jeg kan godt se den med falliterklæringen og jeg tror nok også, at jeg egentlig nok bare er noget farvet af en mor, der har fået en gastirc bypass med massivt vægttab til følge. Vi har været og er fede i min familie og jeg erindrer en barndom med en mor, der var på diverse kure og et barndomshjem med tonsvis af ugebladshæfter med "Sådan taber du 87 kg på 87 minutter..."
    Det der med "bare liiiiige" at smide 5 kg, det er ikke-eksisterende i min verden, med mindre man fandeme lægger sig i selen oog bliver totalt asket. Navnlig når man nu mener, at livet er for kort til slankekure og grimme sko.

    Godt indlæg - jeg får noget at tænke over!
    KH, med snotsyg Kejser og derfor med hverken liv eller krop for sig selv.

    SvarSlet
  4. Åh Karen hvor jeg kender det!

    I min fædrende del af familien - hvorfra kolesterolpletterne kommer - er der/har der været også mange der vejer betydeligt mere end hvad godt er. Jeg er ikke selv i den kategori trods alt. Jeg har det som dig, livet er for kort til slankekure (og grimme sko), så jeg har også svært ved at gøre noget ved det. Og så sker der også det, at hvis alle andre går på kur - eller begynder af løbe - så bliver jeg lige modsat! De skal sgu ikke tror de er hellige og diktere, hvad der er rigtigt ;-) ( Det gør de sådan set heller ikke, men alligevel ;-)))

    Jeg forsøger dog ca hver 5. dag at lukke kæften for de søde sager og tænke mig om ;-)

    God bedring til Kejseren!
    KH

    SvarSlet
  5. Niks - er stadig all natural :O) Og nyder det...
    Kh Mie

    SvarSlet
  6. Det kan jeg godt forstå Mie! Men du er jo også så ung ;-))

    SvarSlet