- Hvorfor kunne/ville min mor ikke beholde mig?
- Hvor gammel var hun?
- Hvordan så hun ud?
- Er hun død?
- Har jeg søskende?
- Tænker hun på mig?
- Hvorfor efterlod hun ingen besked?
- Kan jeg finde hende?
- Kan hun finde mig?
- Og hvad med min far?
Der blev stillet mange spørgsmål med tårer i de store mørke øjne. De er stillet før, men i aften var det på en anden måde. Som om en dør havde åbnet sig ind til en indestængt smerte.
Det var hårdt, men også rigtig fint at være i sammen.
Ja, det gør ondt at tænke på, at vores børn må kæmpe med den slags spørgsmål, men det er desværre deres virkelighed. Men hvor er det godt og vigtig at døren til smerten bliver åbnet indimellem. Det falder desværre ikke alle lige let...
SvarSletKh Anne
Enig Anne, der skal "luftes ud" indimellem.
SletDenne samtale var anderledes end ellers, fordi der ikke tidligere var udtrykt så tydelig en sorg over intet at vide. Det er jo vores børns livsvilkår, og et faktum de skal lære at leve med, så når det popper op, er der ikke andet at gøre end at være der sammen med dem. Men for filan hvor ville jeg gerne kunne give de svar. Det overhovedet INTET at vide, er barskt.... Hellere en "dårlig" historie end ingen.
Vi finder lige en dag at mødes - snart!
Kh
H
Pu ha Heidi. Hvor er jeg glad for vi kom til det foredrag i Viborg, det gav mig lidt mere at arbejde med. Her har vi fortalt den følelsesmæssige historie til begge børn. Y lå helt stille og lyttede. A spurgte hele tiden, Hvad for noget tøj havde hun på? Havde hun ørering? osv.
SvarSletHvor er det svært for vores små poder.
Knus til dig Heidi.
Det var en supergod aften, vi er også glade for at have været afsted! Dagen efter bestilte vi en seance hos AW. Glæder mig til at snakke mere med hende.
SletJeg har også været igang med den følelsesmæssige historie ved et par af børnene. Den ene lyttede stille og eftertænksom. Den anden sagde nej og ville ikke høre mere, så den lader vi vente lidt endnu.
Tusind tak for din kommentar Bente!
Kh
H
pu-ha - det går bare lige i hjertet!!!
SvarSletKh Mie
Puuhh, jeg har tårer rendende ned af kinderne, men du rammer så kraftigt plet ind i mine følelser. Vi taler jo ikke som sådan om det endnu, ihvertfald er det jo stadig os der fortæller og Aksel der lytter, men jeg tænker meget over det og rammes ofte af netop uvisheden. Var rigtig træt af, at jeg ikke kunne være i viborg, men håber AW giver sine kloge ord videre en anden gang.
SvarSletkh Vivian