Jeg har for første gang i de 10 år, jeg har været mor, oplevet at være forælder til det barn, de andre forældre ser lidt skævt til!
Det er fandme ikke sjovt! Vi vil jo alle gerne, at vores børn bliver set på som søde, smukke, kloge og velopdragne børn!
Det svære er, når man fornemmer de tænker, at man ikke opdrager på sit barn.... De ved jo ikke hvad der er i spil, ser ikke hvad vi gør og ikke gør.
Og det er jo ikke fordi vi ikke gør noget ved det! Vi hjælper og støtter det bedste vi kan. Søger den rådgivning der er brug for.
Den store udfordring for mig pt er, ikke at falde i gryden med selvbebrejdelser og lade mig påvirke af, hvad jeg TROR de andre tænker!
Vi ER gode (nok) forældre!