fredag den 24. februar 2012

Øv

Stilheden her skyldes, jeg er lidt underdrejet i mit hovedet.

Jeg har en masse ord som presser på for at komme ud, men da jeg har tavshedspligt, må ordene blive inde i mit hoved en måneds tid endnu. Men jeg kan sige så meget, at det drejer sig om en arbejdsglæde der er vendt tilbage efter flere år på flugt, og nu risikerer at forsvinde igen...

Håber snart at være tilbage med dagligdagsbanaliteter.

fredag den 17. februar 2012

Til bekendelse #1

Hej!
Jeg hedder Heidi og jeg har fået en kosmetisk operation!

Nu tænker du måske, det er de nye bryster jeg nævnte forleden, men må desværre (eller rettere heldigvis!) skuffe med, at der ikke går en ny Linse Kessler rundt i Silkeborgs gader.

Botox i hele krydderen, fedtsugning eller en ansigtsløftning kan jeg heller ikke prale med.

Næh...jeg har såmænd bare fået fjernet nogle kolesterolpletter omkring øjnene - noget som man åbenbart lider af i min gren af familien. Desværre er resultatet ikke ret godt. Pletterne er godt nok væk, men nu er der i stedet 4 massive ar, der aldrig forsvinder,  og nye pletter på vej, fordi den slags har det med at komme igen! (Og hvad kan man så lære af det? Være tilfreds eller finde en dygtig plastikkirurg i stedet for øjenlægen, så man i det mindste ikke får ar.)

Ville jeg så lægge mig under kniven igen? Ja! Men ikke for en hver pris. Bliver det nødvendigt får jeg løftet øjnene, så jeg kan se ud og ikke ligner en på 95, når jeg er 45.  Og så er der jo de nye pletter. Bliver de meget store, må jeg overvejet et nyt indgreb, men jeg er sgu i tvivl. Til gengæld kommer du  ikke til at se mig med større bryster eller mindre røv. Ej heller kommer du til at se et helt glat fjæs proppet med alt muligt.

Man er som man er, og det må være godt nok et langt stykke hen ad vejen. Hvad andre gør er deres sag, jeg skal ikke stille mig til dommer, men lidt naturlig patina er nu ikke af vejen.

Hvad synes du? Har du været under kniven?







onsdag den 15. februar 2012

Mor i mørket






Dette er min udsigt mange aftener ugen. Med mobilen, padden eller Mac'en i hånden.

Oftest er der ingen der forstyrrer, så der er ro til WF, blogs og lidt forberedelse.

Jeg har besluttet, at det skal være okay, for det giver en rolig indsovning til Malthe-the-King, og dermed også en roligere nat for os alle.

Skal jo ikke sidde her forevigt, om 15 år får jeg nok ikke lov at sidde vagt ved hans dør ;-))

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 8. februar 2012

Skrid vinter!

Sprukne hænder, kolde hænder og fødder. Klaprende tænder og en næsten uimodståelig trang til at gå i hi! Pingviner i haven og isbjørne i gaderne

Jeg . magter . ikke . mere . vinter . udråbstegn . udråbstegn . udråbstegn .

Giv mig sol, sommer, større bryster og en flybillet til de varme lande!

mandag den 6. februar 2012

De store spørgsmål...

...uden klare svar.


  • Hvorfor kunne/ville min mor ikke beholde mig?
  • Hvor gammel var hun?
  • Hvordan så hun ud?
  • Er hun død?
  • Har jeg søskende?
  • Tænker hun på mig?
  • Hvorfor efterlod hun ingen besked?
  • Kan jeg finde hende?
  • Kan hun finde mig?
  • Og hvad med min far?
Der blev stillet mange spørgsmål med tårer i de store mørke øjne. De er stillet før, men i aften var det på en anden måde. Som om en dør havde åbnet sig ind til en indestængt smerte.

Det var hårdt, men også rigtig fint at være i sammen. 






fredag den 3. februar 2012

Sweet Friday

Det er siesta-tid.




Jobbet er overstået for denne uge.

Den lille hentet og puttet.

Frokosten stillet frem sammen med en cola, Mac og slumretæppet.

Efter en surfetur og lidt mad, venter en halv time på den ene side.

Senere følger legeaftale og fællesspisning inden dagen sluttes af med en pigetur.

Andrea og jeg skal med tante og kusine til koncert med Rasmus Seebach. Andrea er spændt og forventningsfuld - og det smitter ;-). Det skal blive godt med lidt alenetid til det klemte midterbarn.

God weekend!

- Posted using BlogPress from my iPhone