lørdag den 31. december 2011

2011 i billeder

Januar:
Nogen blev 40 og fejrede det sådan,

og andre nød dette.

Februar:
Weekendhygge i Klitmøller

og Vejers.

Marts:
Stille hygge i haven

og larmende oplevelse i Parken.

April:
Andrea blev 7 år

og vi besøgte Dybbøl Banke

Maj:
Malthe blev 2 år

og døbt. (i gaver!)

Juni:
Kultur for de ældre

og de yngre.

Juli:
Storhed i Parken

og stilhed i Skiveren

August:
Tosse i 1. klasse

og tosse i køkkenvasken.

September:
Nedlagt

og sammenbragt.

Oktober:
På bjerget på Herman Bangs Vej

og på bjerget i Altea.

November:
1. advent

December:
Frederik fyldte rundt

og Malthe og mormor gik rundt.


GODT NYTÅR!












fredag den 30. december 2011

These boots are made for walking #2

Man kan ALDRIG får sko nok - og særligt ikke støvler. Det gode ved sko/støvler er, at dem vokser man ikke ud af, selvom man har en ualmindelig sød  tand.

Jeg er blevet begavet med hele 3 par - det ene par fra mig selv, men de var pludselig sat ned til halv pris, og så er der jo ikke andet at gøre end at slå til, selvom der kun er 5 dage til jul ;-)



Eccos samlede vinterkollektion 2011/2012! Bemærk lige at mor har fået stilletter!!!


torsdag den 29. december 2011

Lidt om jul, lidt om glæde, lidt om ikke at kunne holde mund, lidt om julegaver

Hvilken jul det har været!

Skøn med skøn på!
Søde børn, der har nydt deres gaver, samvær med familien, gåturene ( i hvert fald når først vi er kommet afsted) og i det hele taget bare har været i ro med sig selv og omgivelserne.

MEN noget af det allerbedste der er sket, er at en skøn kvinde ( og hendes mand selvfølgelig) efter 100 år og en madpakke endelig, endelig har fået barn!
Det er altid dejligt, når nogen får børn, men nogle er det bare bedre end andre! Og det her er altså en af de aller, allerbedste, fordi der ligger en ualmindelig lang lidelseshistorie bag, som ikke mange af os ville have klaret!

Vores historier ligner hinanden på mange måder - hendes har bare været MEGET værre og jeg har virkelig været berørt af den undervejs. Grædt til trods for, at vi "kun" har mødt hinanden i cyberspace. Og jeg har måttet erkende, at det tager længere tid end forventet at komme de svære oplevelser til livs, jeg havde undervejs. I hvert fald ligger de stadig under huden og kigger frem, når andre oplever noget lignende.

Sjældent er jeg blevet så glad, når andre har fået barn. Glad med meget glad på! Og hold kæft hvor jeg vrælede. Surprise ;-)

Desværre har jeg kunnet læse på vores adoptionsforum, at ACs kontaktperson endnu engang ikke har kunnet holde tæt! I hvert fald skriver nogle af de adoptanter, der har været i landet mens sagen har kørt, at de havde hørt om godt barnet. Præcis som vi oplevede. Jeg havde det svært ved at vide, at andre adoptanter var orienteret om mit barn, før jeg selv anede noget som helst. Håber AC snart får syet arret sammen på den talende papegøje, de har til at arbejde for sig!

Tilbage til den der jul - der nu er pakket langt væk!
(Altså underligt at man bygger op til, og bruger så uendelig mange ressourcer på noget, der er overstået på få dage...)
Jeg har jo fået gaver!
Støvler - naturligvis. 3 par!! Og jeg elsker dem alle!

Stay tuned - de vises frem i næste indlæg, der forhåbentlig bliver mindre rodet!










mandag den 26. december 2011

Med næb og krans

Som en anden (høhø) Ælling er jeg i disse dage udstyret med næb og redningskrans!

Den hestepillekur jeg er på mod "angrebet", der får min overlæbe til at ligne et næb, har den sideeffekt at den udover kløe og prikken i ansigtet også slår min mave i stykker, så jeg frekventerer tønden 100 gange om dagen og derfor snart må sidde på en badering. Og der er stadig piller til 5 dage!
Tak for lort, siger jeg bare!

(Too much information? ;-)) )

fredag den 23. december 2011

Julekort

Kære alle!

2011 blev året hvor hverdagen for alvor gjorde sit indtog efter at have haft mor på barsel. Vi er landet og på plads i vores "nye" hverdag - godt hjulpet af at mor ikke arbejder på fuld tid og ikke kommer til det i de kommende år.

Frederik er nu blevet 10 år og så småt på vej mod en alder, hvor mor og far fylder mindre og vennerne mere. Ofte får vi at vide, at vi er pinlige og ingenting forstår, men samtidig nyder han at holde i hånd og have os tæt på, når vennerne ikke kigger. En svær overgang, som vi alle skal vænne os til ;-)



Andrea er blevet rigtig glad for at gå i skole og klarer sig godt. Hun nyder hver dag at komme om til kammeraterne og ofte har hun slet ikke tid til at gå hjem til aftalt tid. Hun er en bestemt dame, der indimellem må kæmpe for at på plads mellem den store og den lille - det stakkels midterbarns lod. Heldigvis råber hun op, når det er nødvendigt og vi forsøger på bedste vis at tilgodese hende.



Malthe har fundet sin plads i familien og er godt på vej i sikker havn. Han sover bedre om natten - til mors store glæde. Han stortrives i dagplejen, hvor han nyder samværet med de andre børn og profiterer af en dagplejer, der formår at læse ham og tage særlige hensyn til hans behov.



Henrik har travlt på job det meste af tiden, og selvom vi indimellem kunne ønske ham lidt mere hjemme, så skal vi vist være glade for, at der er noget at lave i hans firma.

Jeg nyder at være tilbage på arbejde, dog med en dags barsel om ugen. Hvor jeg før min barsel var overbevist om, at jeg ikke skulle være lærer mere, så trives jeg nu med min 1. klasse, selvom den er noget udfordrende. Det passer mig godt at kunne lægge stort set alle mine timer i samme klasse, så det vil jeg forsøge at fastholde i de kommende år. (Hvis jeg ellers kan holde mig fri af de uendelige fyringsrunder)

Med denne lange smøre vil jeg slutte med at ønske bloggens læsere en rigtig glædelig jul! 
Håber I også I det kommende år har lyst til at kigge forbi ind imellem.

Kærlig hilsen
Heidi & co

P.S.
Nyd lige nedenstående billedspam taget af dagplejeren i forsøget på at få et julebillede i hus:





(han har altså ikke huller i tænderne, bare madrester!)









onsdag den 14. december 2011

Sporløs

Er faldet i sækken med genudsendelserne af Sporløs, og sidder klistret til skærmen sammen med Henrik og Frede hver onsdag. Og tuder! Meget! Især når udsendelserne handler om adopterede der søger deres rødder.

Jeg ville så gerne, at mine børn havde mulighed for at søge tilbage og få svar på hvorfor. Det har 2 ud af 3 af dem desværre ikke, og det gør mig så ondt på deres vegne. Jeg ville ønske, jeg kunne give dem svar, men alt jeg kan gøre er at dele deres undren med dem og være i de svære følelser sammen med dem, når de indimellem kigger forbi.

Rodløs og sporløs er ikke den bedste kombination, men jeg håber vi lykkes med at give dem ballast nok med i rygsækken til at klare den.


søndag den 11. december 2011

Ingen jul

uden Hugh Grant og "Love actually".
Elsker filmen og særligt denne scene:



Hvad synes du?

fredag den 9. december 2011

Ude af huset

Blogger du stadig, blev jeg spurgt forleden.
Ja, det gør jeg da - når jeg altså ikke lige er "ude af huset".

Sagen er nemlig den, at jeg er begyndt at gå til Wordfeud.

Det fylder ret meget på alle tider af døgnet og er skide sjovt. Og udfordrende. Og udviklende for ordforrådet. Og vanedannende. Og pisseirriterende!!

I hvert fald når jeg taber, for så kigger et af mine værste karaktertræk frem og blotter, at jeg er en sindssyg dårlig taber. På den rigtig barnlige måde. Hvor man næsten tuder over det!
(Til gengæld er jeg helt vild god til at hovere, når jeg vinder! Flot, ikke? )

Det allerværste er at tabe til folk jeg kender og ser lidt op til. Mennesker, hvor det betyder noget at de ikke synes jeg er dum som en dør! Inderst inde ved jeg godt, at disse mennesker holder af mig, som jeg holder af dem, men alligevel, så HADER jeg bare at tabe til dem! Kan slet ikke være i det.

Jeg er ikke skidestolt af at være sådan en lousy looser - og arbejder da også på sagen, det går bare ikke skide godt. (Man kan sikkert lægge en eller anden psykoanalystisk maske ned over, der afslører en brist i min barndom, men jeg har altså ikke tænkt mig at gå i terapi for at få det opklaret.)

I stedet spiller jeg videre, og øver jeg mig på at vinde og tabe med værdighed - ved hjælp af flid, fedt og snyd ;-)


Er du også en taber??

fredag den 2. december 2011

10 år

Tænk at man i min unge alder allerede er mor til en 10 årig!

Vores dejlige, søde, bløde Frederik runder idag de 10 år. 
Stadig en lille dreng, men samtidig også godt på vej mod næste fase, hvor kammeraterne kommer til at fylde mere og mere, og mor og far bliver sat i baggrunden. Det er slut med kys og kram, men heldigvis kun i offentlig forum!

Tillykke med dagen flotte fyr!




torsdag den 1. december 2011

Julekalender

Det flyder med julekalendere rundt i det ganske, danske blogland.

Det kommer ikke til at ske her. For det første kan jeg hverken bygge LEGO, hækle (trods gentagne forsøg) eller skrive noveller. For det andet har jeg slet ikke fantasti at komme op med 24 kreative indslag på en måned. Det ville ikke engang kunne ske på et år. Det forhindrer mig dog ikke i at åbne låger rundt omkring i blogland.

Derimod bliver der ikke åbnet mange låger her i hjemmet - og da slet ikke pakker. Jeg er bare ikke til pakke kalendere. Kan IKKE forstå, hvorfor jule- hysteriet  stemningen , skal piskes op med en gave til ungerne hverdag. De får så rigeligt og jeg gider ikke have 72 skrammelting mere i huset. (Kald mig bare kynisk!)

Men jeg læser gerne en julehistorie hver dag. Både for mig selv og for børnene. Tjek bare disse links, der er guf for store og små.

God december!