lørdag den 29. oktober 2011

Lort med lort på

Hvis du ligesom mig, synes lorthistorier er sjove, så læs lige med her! Hvis du er lidt sart, så hold dig LANGT væk.

Jeg har hylet mig igennem indlægget (af grin forstås), mens min søde mand har set meget undrende til. Vi deler ikke lige den form for humor ;-))

Jeg er selvfølgelig frisk på at læse din historie i kommentarfeltet, hvis du tør ;-))

tirsdag den 25. oktober 2011

Når man mister styringen!

ADVARSEL! Dette er et sukkersødt, forelsket mor-indlæg!

Jeg prøver at bilde mig selv og andre ind, at jeg altid har styringen og er konsekvent overfor mine børn, men fakta er, at det LANGT fra er tilfældet. Hver især formår de gang på gang at overtale eller charme sig til deres vilje. Det eneste der oftest ikke virker er, hvis de skriger for at sætte deres magt igennem.

Lige nu er det Malthemusen der styrer. Det hele!

2 års alderen er bare så skøn omend den også er udfordrende. Jeg er vild med den iver og vilje, banditten besidder, samtidig med at jeg af og til er ved at rykke håret af mig selv. Men jeg elsker den måde han kopier alt både sprogligt og i sin ageren. Han snakker fanden et øre af og gentager alt hvad man siger, og der kommer dagligt mange nye ord på, der vel at mærke udtales stort set korrekt. Han vil så gerne det hele; skrælle kartofler, køre bil, vaske op, spille computer/iPad/iPhone, tegne lave puslespil, gå i brusebad, svømme, selv smøre mad osv.

Og så synger han. Eller rettere jeg synger noget af teksten og så stopper jeg, hvorefter han så siger det/de ord der mangler. Det er såååååååå sødt - forestil jer lige en lille fyr synge "Du er min øjesten" på den måde. (Håber det lykkes af fange det på video, så I kan nyde det også ;-) )

Hans vilje er stærk og indimellem "flegner" han af raseri, men man kan efterhånden også lave små aftaler med ham og tale til hans fornuft - indimellem og i SMÅ bidder! Han er en kvik fyr, der har luret at han ved at sætte hovedet på skrå, slå smut med øjnene og sige "må gerne," gang på gang kan lokke sin mor til det meste.

Han er så sød, at jeg er helt ødelagt over det og ikke engang bliver sur, når han vågner kl 5 og sætter sig op i sengen og siger " Mig se Olsen Banden. Ha' Rema-yoghurt!"






fredag den 14. oktober 2011

Får det da aldrig ende?

Natteroderiet er startet igen. Nu gik det ellers lige så godt. Jeg var oppe på 4 timers sammenhængende søvn og det gør eddermugme en forskel, skal jeg hilse og sige!

Men nu er jeg atter vågen mindst hver anden time og trættere end træt! Så træt at jeg begynder at miste overblikket og har lyst til (og nogle gange gør det!) at sætte mig i sofaen og tude af træthed.

Det værste er, at når man når herud, så vågner man selvom der ikke er noget barn der vækker en. Hvis man nærmer sig to timers søvn, lyder alarmklokkerne og man vågner med et sæt og er sikker på der er en der skal have vand, har drømt, skal hentes ind i soveværelset eller synes det er morgen og vil ned at se Olsen Banden! Ja, allerede når man går i seng er kroppen så urolig, at den ikke finder ro med det samme.

Nu har jeg købt mig noget mindfullness og en ferie, så håber jeg det kan bryde mønstret og sende fruen tilbage på ret kurs.

So long!

onsdag den 12. oktober 2011

Anderledes

Vores børn er anderledes.

De ser anderledes ud og har en anderledes baggrund med i rygsækken. Det er et faktum og noget vi ikke kan ændre. Nogle af dem lever fint med anderledesheden, andre vil bare allerhelst være præcis som deres kammerater.

Desværre er et af mine børn ramt af det at være anderledes.
Ramt af at blive konfronteret med "hvorfor din mor er hvid, når du er brun" og "hvorfor ville din Colombiamor ikke have dig" og lignende kommentarer fra andre børn.

Ramt af ikke at vide noget om sin baggrund, der gør det muligt at give et reelt svar, og derfor bliver så utilpas, når nogen spørger.

Jeg har forberedt mig på dette i 10 år, men bliver alligevel ramt lige i hjertekulen og græder med mit barn, der bliver så ked af det, når uvidende børn siger  "at du da ikke passer perfekt ind", underforstået fordi du ser anderledes ud.

Vi har altid forsøgt at gøre vores børn stolte af deres udseende og oprindelsesland, men kan ikke forhindre dem I at føle sig ramt af at være blevet valgt fra. Selvom de i den grad også er blevet valgt TIL - og det bliver understreget i det uendelige.

Nogle gange bliver jeg ramt af lidt "skyld"over at være medvirkende til at mine børn er kommet i denne situation. Jeg ved godt, jeg ikke har valgt, at dette skulle blive deres skæbne, men det ændrer jo ikke ved, at jeg har været med til at flytte dem. Men var de ikke kommet her, hvor var de så endt...? Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det selvfølgelig er til deres bedste, når nu ikke det kunne være anderledes....

Men jeg bliver så ked af det, når jeg ikke kan give svar og ro i deres sind... Ked af ikke at kunne skærme dem, når livet bider. 


søndag den 9. oktober 2011

?

Der er vist et par kloge folk eller 5 der læser med her på bloggen, derfor vil jeg gerne lige høre jeres mening om, hvornår man er midaldrende??

Altså jeg kan jo godt læse forskellige definitioner på nettet, men hvad mener du??

torsdag den 6. oktober 2011

Når mor er et morgenmonster

Jeg er ikke god om morgenen. Slet ikke! Og når dagen som idag starter kl 04.28, så går den da helt galt.

Alle i min nærhed bliver mødt med ord sagt i et tonefald, der ikke klæder og gavner nogen. Jeg ved godt det er dumt, men jeg er jo ligesom ikke rigtig vågen vel? Og jeg gør det jo ikke med vilje, men min søvn er bare stadig så vigtig for mig, efter jeg var derude, hvor jeg slet ikke kunne sove. Og når nu man i mere end 2 år  ikke har "sovet igennem" er man så ikke lidt undskyldt...?


Nå ikke.
Hmmmm... altså jeg kastede jo ikke med nogen, og jeg bandt heller ingen knuder. Snerrede højst en gang eller 7 mens jeg svedte tran af raseri, da jeg forsøgte at få barnet til at sove videre. Og da han havde gjort en, for en 2årig ihærdig indsats, overgav jeg mig da også og gik med ned på sofaen og tændte for Teletubbies. At jeg så hvæsede, da jeg bad ham ligge stille og se filmen, mens mor sov på den anden sofa, er en anden sag.....

Men det virkede da i 12 minutter, indtil den lille mave knurrede og drengen med sine store brune øjne kom over til mig, og med sin næse helt inde mod min stille sagde:" Mor, mig gusi (rosin)".  Så var jeg sgu nødt til at stå op og finde en lille pakke rosiner til svesken og overrække ham dem med et smil og et kram. Men da var klokken også ved at være så mange, at farmand alligevel skulle op, så han kunne overtage og mor kunne få en halv time mere på øjet oppe i sin seng.

Monstermor!