tirsdag den 30. august 2011

Magelig mor!

Jeg kører i bil på arbejde. Hver dag. Ca. 5 km.
Undtagen lige idag, hvor min bil er til service. (Læs får livgivende førstehjælp for MANGE tusind kroner) Tænker indimellem, at man da godt kunne cykle på arbejde, det er jo ikke fordi man ikke kunne trænge til lidt motion. Men det bliver bare ligesom aldrig til noget.

Idag fandt jeg ud af hvorfor:
Man skal tidligere op om morgenen. Okay det kunne måske nok gå, når solen skinner som imorges, og det går jo faktisk også ned af bakke det meste af vejen på job. 
MEN kan du være helt sikker på, at der går 100 år og en madpakke før jeg cykler igen, efter den tur jeg havde hjem idag: Stiv kuling, regnvejr, modvind, halv flade dæk, sulten og op ad bakke! HELE vejen!! Jeg er IKKE god, når jeg er sulten - slet ikke - men det kan der selvfølgelig gøres noget ved. De flade dæk kunne måske også fixes, men regn, blæst og bakker! Det.fungerer.bare.ikke!!! 

Og jeg hader at svede! Og skulle også købe mad og perler!

Doven? JA! Magelig? JA! Forkælet? JA! Luksusdyr? JA!

Men jeg stemmer stadig på rød blok!! 

lørdag den 27. august 2011

Afrika Nu!

Jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg ser billeder fra Afrikas Horn.... De store brune, bange børneøjne skærer sig så langt ind i mit hjerte, at tårerne står højt i øjnene.

Jeg kan bare IKKE holde ud, at nogen skal have det sådan... Har selvfølgelig sendt op til flere bidrags-smser. Men hvad med imorgen? Og om 3 måneder? Hvad fanden gør vi...??

(Sidder du og tænker, " kan man nu være sikker på pengene kommer det rigtige sted hen" og "går det ikke bare til administration det hele", så har jeg bare en ting at sige: Få agurken ud af røven og læderet op af lommen!!)


lørdag den 20. august 2011

God igen

Jeg er blevet god igen efter det mavesure indlæg forleden.

Malthe har de sidste nætter sovet fint uden at blive vækket af fyrværkeriet, eneste minus er at moren er kampsvedt, fordi altandøren var nødt til at være lukket. (Gad vide om man er på vej i overgang med den varmeudledning ;-) )

Hvis du sidder og småkeder dig sådan en lørdag eftermiddag, så tjek lige dette link. Det er sgu da god værkstedshumor :-))




torsdag den 18. august 2011

F*cking ildfest!

Der er byfest i Silkeborg.

Eller Ildfestregatta som man så fint kalder det, men i bund og grund er det sgu ikke andet end en byfest med fadøl og pariserhjul. Nå ja og så den famøse krudtkonkurrence der løber af stablen 4 aftenen i træk kl 24, hvor der skydes fyrværkeri af for flere hundredetusinde kroner.

Fint nok et langt stykke hen ad vejen, men fandme ikke når det skide krudt skydes af så det vækker hele byen og ikke mindst dem under 3 år! Og de er vågne i flere timer derefter, fordi de er forskrækkede for de lysglimt om brag, der har vækket dem. Og det til trods for at man befinder sig flere kilometer fra åstedet. Og hvad skal det egentlig til for, alt det krudt? Kan de ikke bare drikke deres fadøl, se på kulørte lamper og så gå hjem i seng uden at forstyrre os, der må sidde hjemme??

Tror nok der var en der var rasende i nat! Truede hele verden med bål og brand! (fik I den! ;-) ) Jeg HADER nattefester, med mindre jeg har drukket mig i hegnet, og det havde jeg ligesom ikke i går på en højhellig onsdag midt i uge 1 efter sommerferien!

Men nu har jeg fundet løsningen, så jeg ikke skal plages mere. En af byens driftige unge mænd, sendte mig en sød sms idag, efter jeg havde hældt min galde ud over ham på min yndlingscafé.
Han køber Regattaen og afskaffer fyrværkeriet!

Jeg takker og bukker og ser frem til en nat i fred og ro!

26_700_652.jpg

(Okay så, denne del af festivitasen ser da meget hyggelig ud!)

søndag den 14. august 2011

En ny start

Imorgen starter et nyt skoleår.

Da jeg sidst sad her aftenen før, for 2 år siden, græd jeg. Som pisket og flere dage i træk!
Græd fordi jeg stadig ventede på mit barn. Det barn, som jeg havde ventet ville komme flere år før.

Nu GLÆDER jeg mig til at modtage 28 forventningsfulde elever i 1. klasse. Væk er sorgen og angsten for aldrig at få min mindstemus. Det er skønt, befriende, lettende og meget berigende at kunne gå ind i det KÆMPE arbejde det er med sådan en førsteklasse, uden at bære alle frustrationerne med sig.

Men spørger du mig om jeg ville gå det hele igennem igen? Så JA!

Kommende blomster???

Og snart siger han vel "amatører", "hundehoveder" og "skidesprællere"!!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 13. august 2011

Sprog"blomster"

Malthes sprog eksploderer denne sommer. Dagligt kommer der nye ord på og han kan nu gøre sig forståelig - i hvert fald når man kender ham ;-)

Nogle ord har dobbelt betydning, fx "gusi" der både betyder musik, rosin og flyvemaskine!! Et andet specielt ord er "gaggi". Det dækker over hans sutteflaske, som han bruger som sut. Alle der kender ham godt, bruger "gaggi", når de taler om hans sut!

Så er der de ord der falder lidt mere uheldigt ud.
Sif - bliver til "fis" og når han bruger det i sammenhæng med andre ord bøjer han det, som idag da han ville sige "sif flag", blev det til "fisse fag"!!

Fætter Sofus hedder "Musse", onkel Kristian hedder "Kis"og moster hedder "måtter".
Når det skal gå hurtigt kan det gå galt, og  han kom da også yderst uheldigt afsted idag,  da han på en køretur ville fortælle, at de boede "den vej". Siddende i sin autostol råbte han: "Ah vej, måtter, mis og kusse!!!"

Behøver jeg at sige, at forældrene lo højt! Og længe!! Og glædede sig over, at det andet barn i bilen ikke anede, hvad ordene betød, og at vi iøvrigt kun var en lille lukket forsamling :-))

mandag den 8. august 2011

Zzzzz

Der var en lille dreng, der havde brugt ALLE sine ressourcer på at være i dagpleje, for første gang efter 5 ugers ferie.

Så mange kræfter havde han brugt, at selv ikke en tur på den elskede scooter var lykken. Han blev nødt til at kaste sig skrigende ned på det regnvåde fortov, for at få moren til at fatte, at det eneste der duede, var at blive båret hjem på sofaen for at se film. Med sin elskede "gaggi" i munden og "kuj" i hånden.

TeleTubbies en gang, TeleTubbies to gange og så lige en gang Thomas Tog til at slutte af på, blev det til. Med mor ved sin side naturligvis - ellers gik det ikke. (gaaaaab)

Nu sover den lille dreng. Og det gør moren også snart. Hverdagen er velkommen. Og trættende.




lørdag den 6. august 2011

Tøjkrise!

Andrea og Henrik ligger og snakker lidt ved sengetid:

A: Far, tror du på Gud?
H: Ja, det gør jeg. Gør du?
A: Ja, det tror jeg.
A: Men far, hvis man tror på Gud, skal man så konfirmeres?
H: Det bestemmer man selv. Det kommer an på om man har lyst.
A: Jeg vil ikke konfirmeres!
H: Hvorfor?
A: For jeg ved ikke, hvad jeg skal have på - udover mascara og højhælede sko.

!!!

torsdag den 4. august 2011

onsdag den 3. august 2011

En speltmors bekendelser

Jeg er ikke ligefrem speltkusse typen. (pardon my french)

Mine børn får både slik, cola og er på MacD. De får også grovboller, gulerødder og græskarkerner. Og mælk. Alting med måde, naturligvis.

Jeg har en tendens til at få røde knopper, hvis det hele bliver for "frelst." (Eller skyldes det mon for meget cola??) Indimellem føler jeg mig "forkert" som mor, fordi jeg ikke er en af de speltmødre, som blogland flyder med. Derfor er da også en befrielse at læse, at andre kommer ud af busken og fortæller, hvordan tingene er hos dem!

Fint andre folk har deres principper, men det passer bare ikke til mig, og jeg har med tiden indset, at hvis ikke hjertet er med, så fungerer det ikke!!

Please, correct me if I'm wrong...

mandag den 1. august 2011

Malthe-møgunges mandagsmeritter





Han HAVDE fået lov at stå på stolen og lege lidt med vand, men efter et lillebitte øjebliks uopmærksomhed for morens side, sad knægten i køkkenvasken og havde en FEST!

Det er en gave fra oven at være mor til en dreng som ham :-)) (indsæt selv et stort bankende hjerte!)