tirsdag den 31. august 2010

Hvis du var en ludobrik...

...var du så slået hjem nu?

Ja, det tror jeg nok jeg er!!

Her til aften havde jeg netop skiftet Malthe og han fik lov at rende rundt med rumpen bar, mens jeg gjorde klar til at bade ham. Jeg blev fanget af et indslag på tv og stoppede derfor op et par minutter. Mens jeg står der, kommer Malthe forbi og ser lidt lumsk ud. Jeg bukker mig ned for at tage ham op - og hvad ser jeg så?

Lort - over det hele!! Ned af benet, mellem tæerne, på ballerne, på gulvet! Vi går straks i gang med at lokalisere åstedet og kan følge sporene gennem stuen, over det hvide langhårede tæppe ved sofaen, gennem alrummet og ind i kontoret, hvor hele 2 stk fæces er placeret på henholdsvis gulv og taske!!

Så klemmer den da ikke mere ;-)))

søndag den 29. august 2010

Midnatshygge og kærlighed i soveværelset

Hvis du allerede nu sidder med lidt blussende kinder, fordi du forventer et "lummert" indlæg om lagengymnastik, så bare rolig. Jeg vil bare fortælle lidt om, hvad der foregik i vores soveværelse i månelysets skær sent lørdag aften.

Malthe besluttede sig ved midnatstid for, at han ikke havde behov for at sove mere. Egentlig tror jeg han vågnede, fordi der var en bøvs der klemte, men inden han fik den hostet op, var han så vågen, at han ikke lige var til at putte i sin seng igen. Han kom derfor over i vores seng - det plejer at give ro i løbet af 5-10 minutter. I går var den lille fyr imidlertid blevet så vågen, at han synes det var tid til fest:

Han begyndte først en længere fortælling om: gagigagi ououou. Charmeret lidt (læs: meget) af den lille fis, fik han svar fra mig til at starte med, han sad jo bare der og var så sød, glad og smilende.

Da det jo ikke kunne blive på den måde, sagde jeg godnat og lukkede øjnene. Det medførte en ihærdig pillen i mine øjne i håbet om at få øjenlågene pillet af, mens han fortsatte sin beretning fra Malthe-land.

Derefter vendte jeg ryggen til, så måtte han da fatte budskabet. Men hvad gjorde fisen så: Kravlede op på mig og lagde sin kind mod min, mens han sagde " aaaaaaahhhhhh"! Så er der jo ligesom ikke andet at gøre end at vende sig om igen og knuselske mindstemanden endnu mere :-)

Jeg lagde ham endnu en gang ned og sagde godnat og sov rævesøvn. Det holdt dog ikke længe, for pludselig skulle der klappes kage. Han blev ved og ved, indtil jeg igen måtte overgive mig og fortælle hvor dygtig han var, men at nu skulle vi altså sove. Ned at ligge med barnet igen. Godnat igen.

Et øjeblik efter hørtes, gennem den åbne terassedør, en scooter i det fjerne. Straks sætter den lille fyr sig op og siger "øøøøønnnn øøøøønnnnn" - for første gang!!! Så dygtig mors lille dreng er: han sige "bil-lyde"!! Endnu engang smeltede mor her og måtte rose ham og bekræfte, at det var en scooter og at den sagde "øøøønnnn øøøønnn".

Sådan fortsatte vores midnatshygge i en rum tid, hvor jeg kæmpede mellem fornuften, der skulle få mig til at "tvinge" lækkermusen til at sove, og kærligheden der bare voksede endnu mere, mens han fortalte mig en masse og tydeligvis bare så gerne ville mit selskab.
Efter en times tid vandt fornuften Vi havde da begge havde fået tanket godt med nærvær på, og Malthe kunne puttes over i sin seng, hvor han straks faldt i søvn.

Sådan en aften falder man lykkelig i søvn!

tirsdag den 24. august 2010

Barselsliv # 3 - Sure k*lling

I aftes skrev jeg et laaaangt indlæg, som ikke kunne udgives pga en fejl hos blogger.

Indlægget handlede om at være en sur k*lling, der skælder sin mand ud, hver dag når han kl 17 kommer hjem fra arbejde. Ikke for noget. Bare fordi.

Fordi han har været ude i det virkelige liv og ikke brugt dagen som husholderske, af- og oprydder og fredsmægler mellem de store. ( Bare kald mig Heidi Annan!)

Fordi man indimellem bare får fnat af, at der på trods af, at man er hjemme hele dagen, ikke er tid til at tænke en Heidi-tanke og huset ligner et bombet lokum. (Når han så tilmed når at rydde hele huset op og vaske  op, mens man lige er væk en time med den store, så føler man sig, sgu da først som et fjols og bliver igen en sur k*lling, der atter kan skælde ud ;-) )

Nå men det korte af det lange er, at indlægget ikke blev udgivet og det var nok egentlig meget godt - for det var et typisk mandagssurmorefterenlangweekendindlæg.

Det er jo ikke altid så slemt. I dag har for eksempel været en hel anden dag!
Da vi kom gående hjem fra skolen ved 15-tiden, blev vi overrasket af farmand, der var tidligt hjemme. Det betød en eftermiddag, hvor der var tid til at få lavet lektier, leget og lavet eftermiddags- og aftensmad uden at skulle være 148% på hele tiden.

Og sådan er der jo heldigvis mange dage, hvor vi får det til at hænge sammen uden, at mor her er ved at blive total hys over ikke at leve "sit eget" liv. Men derfor vil jeg nu stadig forbeholde mig ret til lige at sende en lille svada afsted, når han kommer hjem ;-)


P.S. Og hvis du nu sidder og tænker at hun sgu da er et utaknemmelig skarn, så tager du fejl! Jeg er ydmyg af taknemmelighed hver eneste dag, men hvis jeg påstår det ikke indimellem er hårdt at være mor, så lyver jeg og det er ikke det jeg er her for!!

I kassen












Besøg hos AC

I sidste uge var vi på besøg hos AC for at afrunde vores 10 år som medlem hos dem, og for at få videregivet nogle af de erfaringer, vi havde med AC i Bogota under rejsen efter Malthe.

Det var med en vis vemod jeg tog afsted. En epoke som ventende er slut og tiden med 23 daglige opdateringer efter nyt hos AC er overstået. Jeg har tidligere udtrykt glæde over dette, men samtidig må jeg indrømme at tanken om ALDRIG at skulle opleve det fantastiske af få et barn igen, nager mig lidt. Der er nu gået et par måneder og vi er alle landet, og dermed sniger et lillebitte ønske om en 4'er sig også ind. Har jo egentlig altid synes, at man skulle få 2 eller 4 børn - 3 er ikke et heldigt tal i den sammenhæng.

Vi spurgte ind til, hvordan muligheden for en evt bio-søskende er, når man adopterer via ICBF og fik desværre at vide, at der ikke bliver taget hensyn til, om der er andre børn der er blevet bortadopteret. Øv.....der røg den chance.

Jeg var noget rørt, da vi tog derfra og måtte ringe til Henrik for at høre, om han havde de samme tanker som mig. Det havde han overhovedet ikke, og dermed kan man jo så konkludere, at vi ikke skal have en 4'er. Det bliver nok aldrig mig, der kommer til at sige endegyldigt fra, men så er det jo godt man har en fornuftig mand....

P.S.
Vi havde en god snak med vores sagsbehandler og fik afleveret vores kritik. Vi føler, vi blev hørt og forstået og ved, at der i løbet af efteråret bliver sat nogle ting i gang, for at forbedre samarbejdet mellem de adopterende og AC Bogota. Hvad der skal ske, ved jeg ikke.

onsdag den 18. august 2010

Millepot

Så går det nye Millepot i luften med børne- og dametøj, men nu også med forskellige småmøbler.
Kig ind og se om du fristes. Der kommer stadig flere varer til. Nedenfor kan du se noget af det vi sælger.







mandag den 16. august 2010

Når børnene sover...

...hygger min søster og jeg os med dette:


Se mere når det nye Millepot åbner inden længe :-)

lørdag den 14. august 2010

Hovedet på bloggen

På min daglige tur rundt i blogland, falder jeg tit over forskellige krea-blogs - for der er mange af dem! De er spændende og meget inspirerende, selvom mine kreative evner desværre ikke rækker så langt, som til at prøve noget af alt det de laver.

Der er også morblogs, modeblogs,  yogablogs, madblogs, scrapsblogs, adoptionsblogs, blogblogs osv. Alle har de noget specielt at byde på i større eller mindre grad.

Sådan en tur sætter selvfølgelig tanker i gang om min egen blog - for hvad har den egentlig at byde på? Jeg har skrevet meget om ventetiden og de dertilhørende frustrationer, men alt det er slut nu - og hvad så?

Her er ikke noget tema som sådan. Jeg kan hverken sy eller strikke. Hvad der er moderne, går først for alvor op for mig, når det er ved at være udsolgt i butikkerne. Yoga dyrker jeg ikke - er alt for stiv. Jeg kan godt lave mad, men ikke i en sådan grad, at jeg vil/kan dele ud af opskrifter. Jeg skal ikke adoptere flere børn og scrapping kommer jeg nok heller ikke til...

Jeg skriver bare om lille mig, mit liv, mine tanker og berettiger det egentlig til at folk gider at læse med? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg kan lide at blogge og savner det, hvis der går alt for mange dage. Er vel nærmest lidt afhængig af denne kommunikationsform...

Derfor fortsætter jeg med at blogge uden noget særligt tema og store forkromede "give aways", "awards" og hvad er ellers findes af spændende ting i blogland. Jeg fortsætter, selvom jeg indimellem bliver ramt at lidt mindreværdsfølelse, når jeg læser med på de "store" blogs  - om her er læsere eller ej.


onsdag den 11. august 2010

Barselsliv # 2 - Det bliver dyrt

I dag havde Malthe og jeg ingenting på programmet. Absolut ingenting!!

Jeg er jo nødt til at indse at alene tanken om en hel vinter i regn og blæst godt kan stresse mig, hvis der ikke skal ske lidt. Jeg mener; det ER skidehyggeligt at læse bøger, synge, lege fangeleg, lege, nusse og pusse, men ikke 8 timer hver dag, vel??

Kendskabet til mig selv er stort nok til at jeg ved, at det er bedst for alle parter, hvis der de fleste dage er lidt på programmet. Bare lidt - for så trives jeg ligesom bedst. Og når jeg trives, så trives vi jo alle, ikke?

Derfor var jeg altså nødt til at reagere med det samme, da jeg idag blev ringet op, at de støvler jeg havde bestilt var kommet hjem! Fluks hev jeg det barn - der var blevet puttet fordi moren troede han skulle sove 2 gange i dag, men som bare lå og snakkede og grinede, hvergang han så sin mors stygge fjæs - op af barnevognen og kørte afsted.

Ind i skobutikken, på med støvlerne - der selvfølgelig var perfekte - ind i Føtex efter en bolle, så lækkermusen ikke skulle falde i søvn i bilen hjem (ja, boller kan faktisk godt holde børn vågne - særligt de helt hvide!!), og så hjem med en storgrinende dreng, der stadig ikke synes han var træt.

Således en masse penge fattigere blev vi alle lidt lykkeligere: nye støvler, en lille tur ud af huset, en HVID bolle og middagssøvnen udsat halvanden time. Håber ikke der bliver for mange af disse dage - for så bliver det sgu lidt dyrt at være på barsel!
Skynder mig lige at vise støvlerne frem, inden de bliver gemt væk, så Henrik ikke opdager dem lige nu ;-))

mandag den 9. august 2010

Første skoledag

Så klar! Så sød! Så dygtig! Så dejlig! Så stolt!

Nåh ja - Frederik startede jo i 2. klasse idag, men det druknede ligesom i Andreas skolestart :o... Men mon ikke har klarer ikke at blive flashet her ;-)

søndag den 8. august 2010

Dagen før dagen

Imorgen starter Andrea i skole.

Min dejlige pige, der er så stor, stærk og selvstændig udenpå, men samtidig er en lillebitte følsom pige indeni, har pludselig nået skolealderen.

Hun har haft en svær sommer. Først et farvel til sin elskede børnehave, hvor hun har fundet så meget glæde de sidste 3,5 år. Derefter en rejse til Colombia, der med 220 km i timen klaskede hendes egen historie op i hovedet på hende og satte en masse eksistentielle tanker i gang. Og så lige en lillebror man pludselig skal dele opmærksomheden med. Det har ikke været nemt, men ved fælles hjælp er hun nu ved at være landet igen og vi har fået vores glade pige tilbage.

Andrea glæææææææææder sig. Hun har brugt eftermiddagen på at spidse blyanter (ud på gulvet i hele værelset), pakket penalhus og skoletaske. Tøjet er lagt frem og skoledagens program er gennemgået - så der er styr på det meste.

Tilbage er kun at finde søvnen. Jeg kan høre hun pusler lidt rundt oppe på værelset, og har lidt svært ved at finde ro. Men hvem kender ikke det, når det er dagen før noget stort.  Tror jeg lister op og putter lidt ved elsklingen.

onsdag den 4. august 2010

Sølvræven pelses!

Imorgen sker det.

Efter 9!!!!! uger uden frisørbesøg skal jeg endelig klippes. 9 uger er altså lang tid, når man er kort- og gråhåret!!

Hvilken luksus det skal være at sætte sig i stolen og ligne en midaldrende kvinde, for at gå derfra 2 timer senere og ligne en på 28. Nøøøj hvor jeg glæder mig.

Nu tænker du måske, hvad der skal ske med det der barn imens, han kan jo ikke være alene hjemme med en videofilm og en pose chips - endnu. Barnefaderen har måttet tage fri fra arbejde for at passe barnet. Alternativet var at han skulle se på mig i yderligere et par uger og det fristede åbenbart ikke, så nu "arbejder han hjemme" imorgen, så han atter kan få sig en lækker kone!

Før og efter billeder følger naturligvis :-)

mandag den 2. august 2010

Barselsliv #1

Underlig dag... Man skal godt nok lige vænne sig til det her barselshalløj. Ja, jeg har jo prøvet det før, men det er så længe siden, at man ting føles som var det første gang.

Det er jo ikke fordi man får bedrevet det helt store:

Pille dreng ned fra spisebord, samle mad op fra gulvet, "læse" pegebog, tjekke hvad der er i slikskabet,  skifte ble, stable klodser, synge, pille dreng ned fra sofabord, smøre mad, samle mad op fra gulv, pille dreng ned fra stol, tjekke hvad der er i brødskabet, gå tur i haven, putte klodser i kasse, tjekke hvad der er i køleskab, samle mad op fra gulvet, gå en fuge i fliserne i carporten for at få barn til at sove, tjekke hvad der er  i fryseren, gå lidt mere i frem og tilbage i carporten (for ikke at drukne i regnen), tjekke hvad der er i slikskabet, forsøge at forklare storgrinende dreng at man ikke må løbe i sofaen (det lykkedes ikke), samle et kilo ris op fra gulvet.

Nu sover børnene og projekt "Hvor meget is kan man spise i løbet af en barsel uden at komme til at veje 100 kilo" er i gang.

Morgendagens projekt:
Opfind en løsning til at holde barn væk fra toiletkummen, mens man hjælper et andet barn der sidder på toilettet!
Prøve at modstå charmetrolden og indføre bare en lille smule konsekvens.

søndag den 1. august 2010

PS

Jeg har helt glemt at takke for de søde kommentarer om Malthe og om mit hjem i videoklippet med charmetrolden.
TAK!
Når nu ikke selv man er særlig lækker, er man nødt til at få sig en lækker mand, nogle lækre unger og et lækkert hjem!! :-)

Jeg tør altså godt sige det højt:

Jeg trææææææænger sådan til at få en del af familien ud af huset igen!
Jeg trænger til:

  • lidt mere ro, 
  • lidt mindre mad der skal smøres, 
  • lidt færre spil der skal spille, 
  • lidt færre spørgsmål der skal besvares, 
  • lidt færre røve der skal tørres, 
  • lidt mindre opvask
Hver dag - kom glad :-)))

PS. Jeg ved godt at nogen vil kalde mig utaknemmelig - men det er jo ikke fordi jeg ikke elsker min familie og nyder at være sammen med den. Men har vi ikke alle brug for bare en lillebitte pause fra hinanden indimellem???