søndag den 27. juni 2010

Tudedag!

Hold kæft hvor har jeg tudet i dag!!

Først over at min meget højt elskede computer var død - og dermed alle vores billeder fra denne tur til Colombia.

Dernæst over at Mirakel-Morten, der pt også er i C. for at hente en lille dreng, fik fat i en tingest, så vi kunne hive billederne over på Henriks pc.

Til sidst over at jeg savner min søster!! Vi skypede kort og jeg var helt slået ud bagefter. Hun fortalte hvor dejlig Silkeborg er lige nu, hvordan det gik med ungerne og om alt det vi sammen skal, når vi kommer hjem. Jeg var nødt til at ringe op igen, for at få tudet af ellers er jeg bange for det var fortsat hele dagen.

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være brav, modig og kæk på denne tur. Vi skal nyde det og GØR det også. Vi har det godt, bor godt og nyder tiden, hvor vi ikke skal koncentrere os om andet end at være familie. Faktisk går det helt godt med hjemveen, når altså ikke lige man taler med dem man savner allermest.

På mandag rejser mine forældre hjem. Gæt selv hvordan den dag bliver...

fredag den 18. juni 2010

Opfølgning

Nu har vi været forældre til Malthe i en uge, så det er vist på tide med en opfølgning på forrige indlæg:

Hjææælp - hvordan er det nu man er, når man er 1 år?
- Sød, charmerende, smilende og helt igennem elskelig krudtugle!
Hvad spiser man?
- En flaske om morgenen, yoghurt, grøntsagssuppe i litervis, ris, kød, grød, brød og kiks - hvis man selv får lov at holde det.
Hvor meget  sover man?
- En time om formiddagen, halvanden om eftermiddagen og 10 timer i rap om natten. Vi klager ikke!
Hvad leger man med?
- Klodser (godt vi har en milliard derhjemme), bolde, biler, emballage og en stor plastikskrue.
Hvordan ser man ud, når man er en Malthe?
- Smukke mørke øjne, lille meget muskuløs krop, blød hud og lækker mås!
Hvor meget skider man? Og hvad er konsistensen?
- Heldigvis kun en gang om dagen. Blød!!

Og hvordan er man lige, når man er mor til 3?
Hvad spiser man?
- 3 måltider om dagen - de fleste med flere retter, plus det løse. (Når man altså ikke skal sidde med mindstemanden på skødet og finde sig i at blive pillet i øjne, næse og mund!)
Hvor meget sover man?
- Det der er behov for!
Hvornår leger man?
- Det meste af dagen, når ikke lige man spiser, skyper, piller mindstemanden ned fra loftet eller spiller fisk og krig med mellemstebarnet.
Hvordan ser man ud, når man er mor til 3?
- Skidegodt!! Bortset fra en halvslasket frisure pga fugt og manglende power på føntørreren.
Hvornår skider man? Og hvordan er konsistensen???
-Regelmæssigt! Passende!

torsdag den 10. juni 2010

SOS

Om 12 timer bliver vi hentet og skal mødes med Malthemusen for første gang! Wauw det bliver stort! MEN:

Hjææælp - hvordan er det nu man er, når man er 1 år?
Hvad spiser man?
Hvor meget  sover man?
Hvad leger man med?
Hvordan ser man ud, når man er en Malthe?
Hvor meget skider man? Og hvad er konsistensen?

Og hvordan er man lige, når man er mor til 3?
Hvad spiser man?
Hvor meget sover man?
Hvornår leget man?
Hvordan ser man ud, når man er mor til 3?Hvornår skider man? Og hvordan er konsistensen???

søndag den 6. juni 2010

Mor-tanker

Jeg sidder her på bænken i min have og nyder en stille aftenstund i syrenernes duft.

Mine tanker flyver mod det der venter forude. I disse dage er det 5 år siden vi indsendte ansøgningen om vores 3. barn. Om lidt er det nu. Det nu vi har ventet med længsel på så længe.

Og hvordan mon det så bliver? I alle disse år har man haft tanker, håb og forventninger om hvordan det vil være, men ved jo reelt ikke noget som helst. Vi er fyldte med spænding, forventning, forhåbning og også lidt bekymring.

Hvordan vil Malthe klare det vi nu bringer ham igennem? Hvordan vil Frederik og Andrea? Hvordan bliver livet som mor til 3? Hvordan bliver livet som forældre til 3?

Spørgsmål som vi ikke kan svare på, men bare må lade tiden give os svaret på. Men vi glæder os usigelig meget og er klar til at tage "udfordringen" op :-)