fredag den 30. april 2010

For 8 år siden

- kiggede jeg for første gang dybt i disse øjne, nussede de bløde kinder og strøg det blanke hår! TAK!

tirsdag den 27. april 2010

Region!

Vi har netop fået den meget glædelige nyhed, at vi er sendt i en ny region!

Denne gang ligger vores sag i Bogota - hovedstaden i Colombia. Det er vi meget glade for og mavefornemmelsen er den helt rigtige. Faktisk er det det, vi (jeg) håbede på, da vi kæmpede for at få trukket vores sag ud af Neiva! I Bogota får man som regel barn i forslag inden for 2-3 måneder, så nu er ventetiden forhåbentlig til at se en ende på! Til gengæld skal man forvente et ophold på 7-8 uger, men det klarer vi nok også.

Det kribler og krabler i mig - og samtidig kæmper jeg for at holde hovedet i ro. Man kan jo så nemt blive skuffet! På den anden side set - så har jeg aldrig hørt om nogen, der har flyttet region 2 gange, så denne gang skal det bare lykkes!!

søndag den 25. april 2010

Må vi præsentere:

IVAN!


Vinderen blev Mie, der med 42!! forslag, havde en ret god chance for at vinde ;-)) Tusind tak for alle jeres forslag. Der var mange gode navne at vælge imellem - også til det kommende barn.
Præmien er en lille hæklet tingest som jeg desværre ikke kan fremvise lige nu, men jeg lover dig Mie, den er ikke hjemmelavet! ;-))

Send mig lige en mail med din adresse.

onsdag den 21. april 2010

To fluer med et smæk

Da jeg skulle til at skrive nedenstående indlæg, tænkte jeg egentlig først på aben. Men da navnevalget til det der barn der kommer en gang på ingen måde er på plads endnu - hvorfor så ikke slå to fluer med et smæk ;-)
Og nej - vi har ikke hørt noget endnu, men mon ikke det kommer og så er det jo rart at være beredt!
Bliv endelig ved med at komme med forslag. Dog er både Hans, Kurt,Henning og Svend optaget af andre i familien ;-))

tirsdag den 20. april 2010

Hvad skal barnet hedde?


Forslag modtages med kyshånd i kommentarfeltet. Der er præmie til den, der kommer op med et navn der bliver valgt ;-)

søndag den 18. april 2010

Min lille store pige

På vej efter pizzaer nu til aften, havde jeg flere små samtaler med Andrea:

1.
A: Mor hvordan kommer mennesker og hunde op i himlen, når de er døde?
H: Det gør de heller ikke. Deres sjæl kommer der op, kroppen begraver man.
A: Er det så kun hovedet der kommer derop?
H: Nej, hovedet bliver her også. Sjælen er noget man ikke kan se. Det er den måde man er på, tænker og føler. Det er usynligt - man kan ikke se, når det forsvinder.
A: Det er godt nok svært at forstå!

Tjah...hvad kan sige...? Pigen har jo ret - hvilket får mig til at tænke på, om det egentlig er et okay svar at give sit barn? Men hvad søren skal man ellers sige??

2.
A: Mor, er du 59 eller 52 år?
H: Jeg er 35.
A: Nej mor. Sig nu det rigtige! (Hvor vidste hun lige fra, at jeg løj?)
H: Nå, men så er jeg 39 år - men det skal du ikke sige til nogen ;-)
A: Hvad kommer efter 20?
H: 30
A: og efter 30?
H: 40 og så kommer 50, 60, 70, 80, 90 og 100.
A: Men mor, så er du jo ikke gammel. 39 kommer jo lige efter 20!

Tak min søde pige :-))


3.
A: Mor, dig og far er stadigvæk børn.
H: Nej, det er vi da ikke. Vi er voksne.
A: Nej mor. For når man har en mor og en far, så er man stadig et barn.

Og igen har hun jo ret, min lille pige - som pludselig bliver så stor og eftertænksom.

lørdag den 17. april 2010

For 8 år siden...

.... kl 10.43 fik jeg det magiske opkald fra Henrik om,  at vi var blevet forældre til en lille dreng på bare 4 mdr.
Meget er sket siden da  - nu er han en stor og sej fyr, der samtidig er en lille og følsom dreng.
En dreng der spænder vidt - LEGO, spejder, gangster-rapper, fodbold, 2. verdenskrig, livsnyder, doven, snakkende, filosoferende, temperamentsfuld, direktør in spe, ordekvilibrist  - jeg kunne blive ved.
Sød og dejlig - og helt igennem som vores Frederik skal være!

torsdag den 15. april 2010

Tålmodig?

 Definition:

tålmodig (intetkøn tålmodigt, flertal og bestemt tålmodige, komparativ tålmodigere, superlativtålmodigst)
  1. At man ikke bliver vred fordi man er nødt til at vente; at man ikke har noget imod at vente.

Konklusion: NEJ!!

søndag den 11. april 2010

Tillykke Tullemor!

H: Andrea, har det været en god dag?
A: JA!!
H: Hvad var det bedste?
A: At have fødselsdag selvfølgelig!
H: Hvordan er det at blive 6 år?
A: Dejligt! Man kan også godt se, at jeg er blevet større.
H: Hvad var de bedste fødselsdagsgave?
A: Det var helt klart farveblyanterne!
(Så  meget for skoletaske, cykel, skrivebord mm ;-)) )


Nu sover en træt 6 årig pige - dog uden sine nye solbriller, som hun ellers var NØDT TIL at have på i seng.n. Tillykke lille skat - tak for dig!

fredag den 9. april 2010

Aaaahhh

 Endelig kom der svar - og det føles SÅ godt!

"Jeg har netop fået oplyst af "X", at jeres sag er sendt retur til ICBF’s hovedkvarter. "X" vil kontakte hovedkontoret for at høre til jeres sag. Jeg vender tilbage straks der er nyt derom fra "X".

God weekend!

onsdag den 7. april 2010

Søde mennesker har tænkt på mig.
Nogle har ringet, andre har skrevet og en enkelt har endda brugt noget af den tid, der eller kunne være brugt på at få en god nattesøvn, til at bekymre sig for mig. Jeg er ydmyg og glad for jeres omsorg og bekymring for mig!

Jeg må dog hellere lige præcisere, at jeg, på trods af vrede igår og frustrationer der popper op indimellem, har det GODT! Jeg er ikke ved at få det skidt igen - langt fra! Det lykkes mig at parkere mine frustrationer igen, når bare jeg får lidt luft indimellem. Vel er jeg meget, meget træt af at vente, men jeg er ikke trist, ked og søvngængeragtig, som jeg var i månederne op til jul.

Faktisk er jeg lidt stolt af mig selv. (Må man egentlig være det og ovenikøbet sige det højt???) Stolt af at jeg er kommet videre på trods af, at vi stadig er midt i alt det der fik mig ned med nakken. Før jeg fik stress, var jeg bange for, at der ville komme en reaktion på alt venteriet, når en gang det hele var overstået.
Sådan tænker jeg ikke mere. Reaktionen har jeg haft og lært af - så jeg er sikker på, at det nok skal gå alt sammen. Både før, under og efter adoptionen af Colombus!

tirsdag den 6. april 2010

Mor er ikke skuffet, mor er vred!!

Jeg er bare så træt af det, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal gøre af min vrede! Det kan for "fasan i helgoland" da ikke blive ved!!! Jeg ved ikke engang helt, hvem det er jeg er vred på.
Sagsbehandleren hos AC tror jeg egentlig gør hvad hun kan (selvom det måske kom til at gå ud over hende i forrige indlæg)- det er nok nærmere under sydligere himmelstrøg den er gal....
Hvis der ikke i det mindste snart kommer svar på vores spørgsmål, så tager jeg selv telefonen og vrider et svar ud af madammen på mit bedste skraldespanske!!
SGU!!

Min bare ...!


"Jeg har ikke overblik. Jeg følger op på det..."

Min bare ... - siger jeg bare!!










Så kom dog ind i kampen!

mandag den 5. april 2010

Surreal for real!


Sådan kommer telefonen til at hoppe hos AC imorgen!

Tålmodigheden kan ligge på et meget lille sted, og nu VIL vi have svar på, hvor vi står!
Jeg skal selvfølgelig nok tale pænt og ordentligt, men nu har vi ventet en måned på svar på de spørgsmål vi stillede om, hvorvidt vi kunne flytte region og om det overhovedet giver fornuft at gøre det.

Stod det til mig - flyttede vi med det samme. Som tidligere nævnt er mavefornemmelsen bare helt forkert og det er ikke rart...

Vi er så mega-meget-langt ude over alle de vildeste grænser, vi havde for denne ventetid.  Så langt ude, at det virker total surrealistisk, at vi nogensinde kommer ud på den anden side. Indimellem overmandes jeg af tanker om, at vi nok hellere bare må give op, at det er noget tåbeligt noget vi har begivet os ud i - vi har jo to dejlige børn og hvorfor "belemre" sig selv med flere bekymringer??

Det er selvfølgelig mit missilforsvar der siger sådan, for inderste inde er ønsket jo brændende, men for at beskytte mig selv, reagerer jeg med noget der nærmest ligner fornægtelse...

Jeg håber og beder til den Gud jeg ikke rigtig tror på, at der er bare lidt positivt nyt, når vi kommer igennem til AC - ellers ved jeg sgu ikke rigtig hvad vi skal gøre...