fredag den 26. februar 2010

Thomas og mig

Midt i 80erne tabte jeg mit hjerte til Thomas. Siden dengang er vores vejes krydsedes mange gange og mit hjerte banker stadig for den lille mand med krøllerne til trods for, at jeg ellers synes høje mænd generelt er lidt lækrere.

Imorgen krydses vores veje så igen. Sammen med nogle af de kære der altid lægger ører til mit ynk, skal jeg glemme alt om ventetider og frustrationer og ud at ryste røv (Og jeg lover jer at gøre mit ypperste for ikke at ynke).

Jeg  glæder mig viiiiiiiiiiiiiillllldt meget, for det er nemlig sådan at når Thomas synger "Den røde kjole", så er det mig han synger til! Mig og kun mig - alle andre er andre er der bare.

Jeg er SÅ klar! Håret er farvet (ligesom Thomas'!!), nye støvler købt, ansigtsmasken lagt og benene barberet - bare for en sikkerheds skyld, hvis man nu skulle få chancen ;-)

P.S:
Kære Thomas!
Jeg glæder mig til at vi sammen skal synge vores sang: "Alt det som du kan og kun du kan - vække mig med kys på en regnvejrs dag..." Og når det bliver Midnat i Europa og vi må gå hver til sit, vil jeg tage endnu et dejligt minde med mig hjem, mens jeg nynner "Glad igen, oven på, med igen...."
Knus
Din H.



torsdag den 25. februar 2010

Dagens pip (læs ynk)

Nogle dage er bedre end andre - i dag er en af de mindre gode.

På trods af at AC virkelig arbejder for os lige nu, så føles det som at være den evige statist i "Den uendelige Historie". Vi venter desperat på at få bare lidt positivt nyt, som kan give håb. Håb om at vi slipper for at skulle i gang med at søge igen om 3 mdr. Håb om at det snart er os, der skal modtages af vores kære i en lufthavn et sted i Danmark.
Vi er så tæt på og så alligevel så uendelig langt fra. Selvom vi ved at det nok skal få en lykkelig afslutning på et tidspunkt, så er det SÅ uvirkeligt at alt planlægning er lagt på hylden. Det er næsten umuligt at tro på at dagen kommer.

søndag den 21. februar 2010

Who knows?

Det der snart. Hvad betyder det egentligt? Hvornår er det?

Altså selvom det ikke er alt for uudholdeligt i venteværelset lige nu og det egentlig går ret okay, gad du så ikke også bare godt vide hvornår dét sker????

Opskrift

Man tager:
  • 5 søde colombianske "kaffebønner"
  • søde, bløde venner
  • et jordskælv
  • en liter hostesaft
  • snakkesalige a-kvinder 
  • 2 kilo slik
  • 500 km snekørsel
  • masser af god mad
  • 3 tons sne
  • og en STOR håndfuld godt samvær
Det hele blandes godt sammen og for deles ud over 7 dage og fluks har man en dejlig vinterferie!

mandag den 15. februar 2010

Der kom et brev

Jeg modtog idag et anonymt brev indeholdende nedenstående:
 
  
  
Jeg har en klar idé om hvem dette storhjertede menneske i København er, der midt i sit eget hektiske venteliv finder overskud til at glæde lille mig. Tårerne har stået højt i øjnene her til aften, og jeg er dybt taknemmelig for gaven, der skal ende med at blive til det tæppe, jeg ikke selv har formået at lave.

Jeg går ydmygt til opgaven og vil gøre mit ypperste for at nå det tilsigtede resultat.


TUSIND TAK! DET BETYDER MERE END DU ANER!!

fredag den 12. februar 2010

Øverst på skamlen

Det er sgu ikke mange gange i mit liv, at jeg er blevet nummer 1! Altså jeg var ret god til diktat og færdighedsregning, men derudover har jeg ikke været sådan helt til tops.
Det er jeg nu! Står aller øverst på skamlen - men kan alligevel ikke rigtig få armene i vejret. Guldmedaljen lader vente på sig. Den skal nok komme, men det er nu lidt kedeligt at stå øverst uden præmie.


Nogen skal jo være de sidste og det bliver altså os. Ud af en stor flok på 10-12 stykker, der var godkendt i maj 2006, er vi de eneste der ikke har fået barn. Grunden kender vi ikke - der er jo absolut ikke noget galt med os :-) Hvis man har brug for en plausibel årsag, kan det skyldes  at vi er de eneste der venter 3. barn - og i det lys er det vel fair nok.

Vi startede 10 - nu er der én tilbage, som de siger i div. realityprogrammer. Det plejer at betyde, at man vinder millionen! :-))

tirsdag den 9. februar 2010

Forklaring

Ovenpå gårsdagens politisk ukorrekte verbale udgydelser, er det vist på plads med en lille forklaring.

Som når man er gravid er der en masse glæde, spænding og forventninger forbundet med det at vente på et adopteret barn. Men modsat en graviditet har man ikke den fjerneste anelse om, hvornår barnet "popper ud". Man venter, venter og venter lidt mere. Får godt nyt, dårlig nyt, intet nyt. For hver dag der går, kommer man barnet nærmere, stadig uden at vide hvornår det sker. For at overleve dette i årevis er man nødt til at bygge parader og holde skjold op foran sig - ellers "dør" man i det.

Når der så sker det, at man "kommer til" at lade paraderne falde lidt og tillader tankerne at flyve, mærker glæden og spændingen - så bliver man sårbar. Frygtelig sårbar. Det er superskønt de dage paraderne er sænkede og man lader sig rive lidt med, mærker glæden, forventningen og håbet - men så meget desto hårdere slår det, når man så pludselig ikke er helt der, hvor man håbede man var.

Jeg orker ikke at gå i yderligere detaljer - men tingene har IKKE ændret sig fra det, jeg var positiv over for nogle uger siden. Tingene er bare ikke helt så langt som jeg havde håbet. Det ramte mig igår, fordi jeg havde "blottet" mig og derfor måtte jeg ty til infantile udgydelser.

Det ærgrer mig, at jeg ikke tør give slip for alvor - for netop redebyggeriet noget af det bedste ved at "vente sig", men som det er nu, så er jeg nødt til at holde lidt fast i mit skjold.

That´s life :-)

mandag den 8. februar 2010

Fåååååååg, fåååååååååg, fååååååååååg! (ikke for sarte sjæle!)

Jeg undskylder på forhånd sarte sjæle, der ikke bryder sig om mit ordvalg. :o

Men det er sådan jeg har det lige nu! Jeg kan næsten ikke holde det ud! Er tæt på at blive vanvittig, er sølle, pølle og pylret. Og også lidt sulten, hvilket bestemt ikke gør sagen bedre!

Jeg vil, jeg kan, jeg skal nok klare det, men MEGET livagtige drømme, en livlig fantasi, uvished og en utålmodighed på størrelse med Empire State Building, driver mig til vanvid og giver mig lyst til at skrige alle de grimmeste ord i verden!

Så her kommer de:
Urteqsse, pes, lård, prud, remorøv, peg, hælvøde, zatands, rovhuld, fanens og fåååååååg, fååååååååg, fåååååååååg!!!!

søndag den 7. februar 2010

Mens vi venter...

...går jeg og hygger mig med et lille projekt. Jeg har sammen med min søster lavet en lille hjemmeside, hvor vi sælger vareprøver og brugt tøj. Jeg nyder det og kunne måske godt se det som en mulig levevej en dag - i andet regi og med nye varer selvfølgelig. Kig ind - der bliver løbende opdateret.

torsdag den 4. februar 2010

Telefonitis

Jeg har uro i min krop. Vandrer hvileløst omkring i huset, ordner lidt, surfer lidt, drømmer lidt og går i tomgang alt imens jeg er har telefonen indenfor rækkevidde. Den ligger aldrig mere end 5 meter fra mig - er tændt når jeg underviser, spændt fast i en badehætte når jeg svømmer og limet fast til kinden med tape om natten. Selv nu hvor det er sidst på eftermiddagen stirrer jeg på den, så den snart må kigge den anden vej.

Jeg ved jo godt, at det ikke er på denne tid af dagen, lige såvel som det ikke er hverken om aftenen eller om natten det magiske opkald kommer, men jeg kan IKKE lade være. Det har stået på i et par uger nu og kan sagtens være sådan i mange måneder endnu. Jeg er ikke trist, bare spændt og forventningsfuld, som et barn juleaften. Sommerfuglene i maven er store som elefanter. Det ER hårdt, men jeg er nødt til at finde mig tilrette i det og forhåbentlig finder det et naturligt leje inden længe - ellers bliver det et langt forår.

P.s. Billederne er modelfotos!!! ;-))