mandag den 31. august 2009

En dejlig dag!

Den sidste dag i august skulle vise sig at blive en rigtig dejlig dag! Det var der 2 grunde til:
  • Icbf har - på trods af forlydender om, at det ikke længere ville ske - opdateret deres liste, hvorpå man kan se, hvor langt de er i formidlingen. I vores godkendelsesramme (12 - 23 mdr.) er der nu ikke sager ældre end februar 2006! Vi er godkendt i maj 2006, så vi nærmer os! I 2008 nåede ICBF kun 3 mdr.s sager, men allerede i år er de kommet igennem 5 mdr. så det ser går fremad! Håber det fortsætter. Hvis ikke vil jeg alligevel tillade mig at nyde nuet og den glæde det bringer.
  • Det er vist gået de færrestes næse forbi at jeg elsker fodbold og holder med SIF. I aften fik SIF besøg af OB ( min anden favoritklub). Det var ikke ventet at "de røde" ville kunne hente noget mod superligaens bedste hold pt - MEN OB fik lammetæv, gjorde de!! En skøn lun aften i godt selskab med et velspillende hold!!! Sådan "de røde"!!
Så smiler vi lidt igen!

fredag den 28. august 2009

Hvor er spanden?

Jeg skal have en spand!
En spand der kan rumme, at jeg brækker mig over
  • meldinger om ventetider der stiger og stiger
  • divergerende oplysninger
  • "umuligheden" for selv at gøre noget
  • frustrationer på ubestemt tid
  • "trøstende" ord om at "det skal nok komme"
  • at blive sprunget over
  • at føle mig sat tilbage, fordi jeg ikke venter første barn
  • uvidenhed
  • at balancere på en knivsæg, hvor man enten falder i det store ventehul eller falder i det lille optimistiske hul
  • magtesløshed
Giv mig en spand, der kan rumme det hele, give mig luft og afklaring!
Indtil da: "bøvs"!!

P.S. Jeg skal gøre mit ypperste for at næste indlæg bliver at mere positiv art!

onsdag den 12. august 2009

Mit venteværelse


Jeg sidder i et venteværelse sammen med en masse andre ventende. Vi venter alle på, at døren går op og der bliver sagt, at det er vores tur. Nogle gange går det efter tur - andre gange er det de senest ankomne, der kommer til først.

Lyset i venteværeslet er skiftende. Nogle gange åbnes vinduet og der trænger lys og ny luft ind. Andre gange er der mørkt, indelukket, trangt og kvalmende i venteværelset. Så sidder vi der side om side og prøver at holde ud. Nogle taler- andre ikke. Alle venter vi på, at døren går op...

For nylig gik døren op for en af de andre i venteværelset. Min trofaste følgesvend, med hvem jeg har delt stort og småt, er trådt ud af rummet og er på vej videre. Jeg glæder mig til at følge på vej - på afstand godt nok, men alligevel tæt på. For vi følges i tankerne når vi ikke er sammen, forstår hinanden og deler glæder og sorger. Jeg glæder mig usigeligt over, at der nu er én mindre i venteværelset, men bides alligevel af den misundelige slanges tand.

De seneste dage har lyset været meget dunkelt og luften kvalmende i rummet. Men i dag blev vinduet åbnet på klem og lidt lys og luft trængte ind. Jeg håber døren snart åbnes og jeg bliver kaldt ud i verden igen.

søndag den 9. august 2009

Tid...

På Facebook skrev jeg idag, at "madpakkehelvedet var skræmmende nært". I virkligheden havde jeg lyst til at skrive hverdagshelvedet, men da der måske er for mange der læser med, lod jeg være.

Imorgen er det for alvor tilbage til hverdagen - og jeg har ikke lyst! Tanken om tidlige morgener, madpakker, arbejde, lektier, møder, logistik i lange baner, tidlige sengetider osv frister ikke! Jeg har altid ment - og gør det stadig - at man skal tilstræbe at indrette sin hverdag bedst muligt. Indrette sig så der er luft og tid, indrette sig så man ikke kun "lever for" sine ferier og fridage. Sådan har vi forsøgt at indrette os, blandt andet ved at jeg ikke arbejder på fuld tid, og ved at vi har rengøringshjælp.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg ikke altid har så nemt ved at finde arbejdsglæden. Det har været MEGET, MEGET værre end det er nu, men jeg finder det tungt, nu for tredje år i træk at starte et skoleår med håbet og drømmen om ikke at fuldføre det, fordi man skal på barsel. Det var mig ikke helt bevidst, at dette var en stor medvirkende faktor til mit dårlige humør, men da min søster idag satte ord på for mig, faldt 10-øren.

Skolestarten er blevet et billede på vores ventetid. Da jeg for 4 år siden lige var kommet tilbage fra barsel til et nyt skoleår, meddelte jeg ledelsen, at jeg forventede at skulle "gå fra" om 1 - 1 1/2 år og har derfor lige siden, når jeg skulle planlægge et skoleår tænkt, at det helt sikkert ville blive " i år." Mon det bliver i år....?

Ventetid eller ej - så er det imorgen tilbage til hverdagen. Hvis jeg nu tager den positive hat på, så bliver det spændende at følge Frederiks skoleliv i 1. klasse og Andreas sidste år i børnehaven. På jobsiden vil jeg glæde mig over en ugentlig fridag - HVER FREDAG - og en lejrskole med søde elever og kolleger! På hjemmefronten vil jeg nyde, at min søde mand har lyttet til mine brokkerier og meddelt, at han overtager madpakkerne ;-).

Jeg vil glæde mig over, at der kun er 47 uger til vi atter har sommerferie med tid til stille morgener, sene aftener og tid til bare at være - og indtil da vil jeg gøre mit ypperste for at leve i og nyde nuet!

8 + 8

Følgende ordveksling fandt sted mellem Frederik og jeg i eftermiddag midt i lidt tegnefilm for børnene og en bog til mig:

F: Mor hvor meget er 8 tiere?
M: 80
F: 8 + 8 er 16 ikke?
M: Jo
F: Så skal der 16 femmere til at få 80!

Jeg måtte lige regne efter en gang, for at være sikker på han havde ret - hvilket han selvfølgelig havde! Mors dreng begynder i 1. klasse imorgen - og skal vist nok klare sig ;)

søndag den 2. august 2009

Regndråber drypper i mit hår...

I en dejlig lun sommerbyge har jeg idag plantet blomster i krukkerne på vores nye terrasse.

Jeg elsker blomster, men evnerne udi grønne fingre, er desværre ikke eksisterende, så jeg har ikke meget i haven udover det selvsåede. Heldigvis har vi en skøn planteskole lige nedenfor bakken, hvor det lige nu bugner af smukke blomster - som man kan få lov at betale en masse penge for ;-)