lørdag den 27. september 2008

Ventetid



I den forgangne uge rundede vi 3 år på ventelisten til vores 3. barn!
Da vi i sin tid søgte, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der ville gå 3 år...
De er nu gået - og de er gået godt, overraskende godt. Det har selvfølgelig været surt hver gang der er kommet nye prognoser, der hver gang er steget, men alt i alt er det gået fint - og vi har formået at holde fokus, på det vi har og nydt, at vi nu har en anden frihed til at gøre ting sammen med børnene, idet de nu er så store.

Dog synes jeg dette jubilæum på listen er lidt tungt... Der er stadig ikke noget klart bud på, hvornår vi atter skal en tur til Colombia. Vi er klar, meget klar, og børnene taler mere og mere om det. Som så meget andet ville det have været rart, at man havde en afklaring - hellere med lidt lange udsigter, men dog en afklaring, så man vidste hvornår. Det har vi ikke - og det får vi ikke!

Heldigvis fik vi en positiv melding i det senste nyhedsbrev fra AC. Idet stod at ICBF forventede en øget formidling her i efteråret. Det håber vi holder stik, så vi kan komme af med de sidste familier på ventelisten, der er godkendt i 2005 - især Laila og Jan! Vi håber for jer venner!!

Vi arbejder hårdt på at holde det positive fokus - og satser så ellers på, at den fornemmelse vi begge har, om at skulle afsted på vores "3. livs rejse", i foråret holder stik..:-)

mandag den 22. september 2008

Hvad svarer man lige...

Frederik stiller spørgsmål, mange spørgsmål.
På alle tider af døgnet og i alle sammenhænge - og "usammenhænge"!
Her er et par af de seneste:

Frederik: Mor hvad er det største tal du kender?
Mig: Tjah, det ved jeg ikke rigtig...
F: Sig det nu, hvad er det?
Han bliver ved med at presse på for et svar, jeg er optaget af noget andet og gider ikke lige gå ind i en længere forklaring om tallenes uendelighed. Til sidst må jeg svare:
M: Jamen det ved jeg ikke rigtigt Frederik....en trilliard og 1 måske...???
F: Hvordan kan det være det, når nogen siger at der altid kommer et tal mere....
M. Jamen det er også rigtigt, jamen så ved jeg det ikke.
F: Hmmmrrrffffffff!!!!!

Tydeligvis ikke tilfreds med mit svar, men hvor fanden kom det med at der altid kommer et tal mere lige fra???? Har nogen forsøgt at lære mit barn noget;-)?

Den anden dag kom endnu et:
Frederik: Far hvorfor stopper universet aldrig????
Far: Øøøhhhhh

Hvad svarer man lige....???

Måske det er på tide at redegøre for uendelighedsbegrebet, men hvordan gør man det?? Er der nogen der har en manual???
Hvis der er, kan I så ikke lige medbringe manualen til forklaring om, hvorfor vandet ikke falder ud af søerne i Australien, når nu det vender "på hovedet" i forhold til Danmark?? Ja, jeg ved godt det er tyngdekraften , men forklarer man den til en 6 årig??

søndag den 14. september 2008

En dårlig taber...

I går overværede jeg den mest underholdende fodboldkamp, jeg længe har set: Mange mål, høj tænding, dramatik - og nederlag til det forkerte hold... Alt tegnede godt den første halvdel af kampen, men så gik det galt. Efter at have været foran 2 - 0 tabte "mit" hold 2 -3.

Jeg HADER at tabe. Er bare så dårlig til det - og det til trods for, at jeg denne gang kun var tilskuer og fan. Jeg spillede ikke selv, min indtægt er ikke afhængig af resultatet, jeg skulle ikke okse rundt på pløjemark i blæst og kulde...

Det er næsten uanset hvilket spil jeg deltager i, så er jeg med for at vinde. Om det er LUDO, Memory, Partners, yatzy - ja ligegyldigt hvad, så vinder jeg helst. Selv når jeg træner de 4 - 5 årige - vil jeg helst, at det hold jeg spiller med på vinder!!

Taber jeg, har jeg svært ved ikke at blive tavs, sur eller helt og aldeles usaglig. Har mange undskyldninger og forklaringer...Forkerte kort, elendig dommer, dårlig medspiller, vindretningen skæv, sol i øjnene....you name it;-)!
Magter slet ikke at tabe til Henrik eller min svoger. Helst heller ikke min søster. Børnene lader jeg vinde en gang imellem, men ikke for tit...;-) De er jo nød til at lære at tabe, så de ikke bliver som deres mor.

Til gengæld er jeg rigtig god til at vinde! Gør det meget højlydt og sørger for at alle omkring mig er klar over, hvem der er løbet af med sejren!!
Er der nogen der har lyst til at spille....??? :-)

søndag den 7. september 2008

Søndage....

Jeg kan godt lide søndage.

En god søndag for mig, starter med god tid til morgenmad med godt brød, en smoothie, aviser og en surftur på nettet. Derefter tid til lidt leg med ungerne og lidt forberedelser til den kommende uge. Det være sig forberedelser i form af lektier, vasketøj, bollebagning m.v. Egentlig trivielle aktiviteter, men det giver en god følelse at være på forkant inden den hektiske hverdag starter igen.

Når trivialiteterne er overstået kommer dagens højdepunkt: fodbold!! En eftermiddag på Silkeborg Stadion, med god stemning, hyggesnak og ikke mindst en god sejr, er en lise for sjælen. Værre er det hvis holdet taber og spiller miserabelt, så går der lige en times tid inden humøret finder tilbage i det rigtige leje (kun hos manden selvfølglig ;-)) ) Her i huset elsker vi fodbold og bruger (for?) meget tid på det. Ufornuftigt nogle gange måske, til gengæld lader vi begge op og glemmer alt det der stresser og presser sig på.

Sådanne søndage, som den idag, giver ro i sjælen og mod på den kommende uges travlhed.
Uge 37: Kom an!!

onsdag den 3. september 2008

"These boots are made for walking..."

Kan man købe sig lykkelig?
Jeg kan, i hvert fald for en stund. (Ikke at jeg ikke er lykkelig normalt, men....I ved hvad jeg mener.) I dag er jeg blevet den meget lykkelige ejer af hele 2 par nye støvler. Samme model som dem jeg købte forrige år, bare i andre farver!

3 par ens støvler - med kun farven til forskel. Kan man det? Er det virkelig nødvendigt?
Det siger sig selv, at svaret er JA!! Et par sorte klassiske der "går" til det hele, et par røde når de kedelige jeans skal piftes lidt op og humøret er til fest og farver, og et par sølv, når der skal lidt stil på!
Støvlerne er Angulus' flade, med rund snude og rågummisål. Så ved man hvad man får, at de holder og at man kan gå til verdens ende - uanset stil, humør og anledning.

Hvad så med de alle de andre sko og støvler inde i skabet?
Jo, de fleste har skam stadig deres berrettigelse. Det kan jo blive koldt, så de varme "Bumpere" skal frem. De lange sorte kan blive anvendelige, hvis der skulle dukke et vinterbryllup op, og de smalle Campere er gode til et den sorte nederdel!!!
Så er der selvfølgelig lige de 2 par brune støvler, de korte grønne, de sorte jeg gik byen tynd i på sidste barsel, de røde gummistøvler og 3 par ballerinaer og 5 par højhælede, der alle ikke har forladt skabets mørke det sidste par år...måske man skulle smide dem ud?
Så kan de 5 par sandaler og 4 par klip-klappere der er har stået i gangen hele sommeren måske få plads?

Imelda Marcos vender tilbage med billder, når der igen er krudt på kameraet....
"These boots are made for walking...."